Artikler · 11. november 2022

Konvertér dit arvesølv

Mange mennesker sidder med noget gammelt sølvbestik eller et par forældede sølvsmykker, de har arvet fra ældre familiemedlemmer, da deres tid var forbi, men hvor mange bruger rent faktisk disse genstande? Svaret er selvfølgelig individuelt, men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det er de færreste i den yngre generation, der dækker op med sølvbestik eller bærer de gamle arvesmykker.

 

Forsølv din tilværelse

For langt de flestes vedkommende, ligger arvestykkerne bare i en kasse i kommoden, og det er der jo ikke nogen, der får noget ud af. I stedet kan disse genstande få nyt liv ved at blive solgt, og pengene kan derefter bruges på de ting, der betyder noget for en selv. Uden at skulle sætte mig alt for meget i andre menneskers sted, så vil jeg gerne påstå, at alle parter får langt mere ud af, at arvesølvet bliver solgt, og pengene bliver brugt på en ferie eller noget andet, der kan forsøde tilværelsen i en ellers travl hverdag.

 

Hvis dine arvestykker i sølv alligevel bare ligger i kommodeskuffen og aldrig bliver brugt, så giver det da meget bedre mening at få dem solgt og brugt pengene på noget mere fornuftigt. Ferier og andre fornøjelser er et bud, men vi nærmer os også julen, så måske kunne det være en idé at lade de afdøde familiemedlemmer give en sidste julegave, ved at finansiere af deres egne sølvgenstande.

 

Sælg dit sølv

Hvis man sidder inde med sølvbestik eller lignende genstande, kan det være en rigtig god idé at sælge disse til opkøbere eller samlere af forskellige modeller. Der er dog en enkelt ulempe i dette, da der i en årrække blev produceret enormt meget sølvtøj, og markedet generelt er overmættet. Det er derfor klart lettere at sælge sølvet for sølvværdien til en dedikeret guld- og sølvhandler, hvor du er garanteret de bedste sølvpriser.

 

Der er naturligvis ofte en stor mængde affektionsværdi i arvesølv, og det kan derfor hurtigt føles som om, at man sælger ud ved at sælge sølvet til en sølvhandler for prisen af ædelmetallet frem for til en samler, der ønsker at benytte genstandene, som de er.

 

En anden lille finte, der er ved at sælge arvestykker og særligt arvesmykker til en sølvhandler er, at pengene kan bruges på nye smykker, der passer bedre til en moderne tid og som vil blive brugt på daglig basis. Tænk det derfor ikke som, at man sælger arvestykkerne, men tænk på at man får dem omkonverteret til genstande eller andre goder, som man bruger. Ingen er tjent med, at sølvtøjet blot ligger i skuffen, så hellere få det solgt og få en sidste gave fra de kære, der ikke er blandt os længere.