Kontoen er tom længe før den første, og ingen kan huske hvorfor. Sådan lyder det fra rigtig mange studerende, og forklaringen er sjældent, at beløbene er uoverskuelige. Der er typisk fem-seks faste poster og så resten. Problemet er, at resten aldrig er blevet regnet ud, og derfor opfører den sig, som om den er ubegrænset — lige indtil den ikke er det.

Kort om artiklen: Først de tal, du skal finde frem. Så regnestykket, der viser dit rådighedsbeløb efter skat. Til sidst en aftens arbejde, der gør det hele konkret, og de tre fejl, der oftest vælter et ellers fornuftigt budget.

De tal, du skal have fat i først

Indtægten er udgangspunktet, og for de fleste studerende er den kendt på kronen. Satsen for udeboende på videregående uddannelser er 7.426 kr. pr. måned før skat i 2026, oplyser su.dk. Bemærk formuleringen: før skat. Det er den detalje, de fleste budgetter falder over, og vi vender tilbage til den om lidt.

Derudover skal du bruge:

• Din boligudgift inklusive det, du betaler til varme og vand
• Faste abonnementer — telefon, internet, streaming, træning
• Transport, både det faste kort og det, der kommer ud over
• Forsikring, typisk indbo og eventuelt ulykke
• Kontingenter til fagforening eller a-kasse, hvis du er meldt ind

Har du et studiejob, skal den indtægt stå som sit eget tal — ikke lagt oven i SU’en, så de to smelter sammen til ét beløb. Den skelnen betyder noget den dag, jobbet stopper, og den betyder noget, når du skal holde øje med fribeløbet.

Regnestykket, der afgør resten af måneden

Rådighedsbeløbet er indtægten minus de faste udgifter, og det er det eneste tal, der reelt styrer hverdagen. Men det skal regnes på det, der går ind på kontoen, ikke på bruttosatsen.

Lad os sætte tal på. Regner vi med en boligudgift på 4.000 kr., mad for 1.800, transport for 500 og abonnementer for 250 — alt sammen regneforudsætninger, ikke facit — bliver de faste udgifter 4.000 + 1.800 + 500 + 250 = 6.550 kr.

Bruttosatsen på 7.426 kr. giver umiddelbart 7.426 – 6.550 = 876 kr. tilbage. Det tal er bare forkert, for der er ikke trukket skat. Trækker vi først skatten fra — hvor meget afhænger af dit fradrag og din kommune, så du skal slå din egen sats op — og antager vi for eksemplets skyld, at der går 1.100 kr., er udbetalingen 7.426 – 1.100 = 6.326 kr. Og så bliver regnestykket 6.326 – 6.550 = -224 kr.

Altså et underskud, hvor bruttotallet lignede et lille overskud. Det er den vigtigste enkeltrettelse, man kan lave i sit budget, og det er derfor du skal begynde med kontoudtoget frem for med satsen. Budgetguiden til unge hos Hverdagens Helte deler posterne op i det faste og det, man kan skrue på, så man kan se, hvor et underskud som dette overhovedet kan hentes.

Måneden sat op

Abonnementerne er den eneste række, hvor en beslutning i dag ændrer noget allerede næste måned. Boligen kan man i praksis ikke gøre noget ved før næste flytning, og maden har en bund, der er mere stabil, end de fleste tror. Derfor begynder man dér, selvom beløbene er små — de er de eneste, der reagerer med det samme.

En aftens arbejde, der gør det konkret

1. Hent tre måneders kontoudtog. Ikke én måned — den er altid atypisk.
2. Markér alt, der går igen hver måned. Det er dine faste udgifter, uanset hvad du troede de var.
3. Læg dem sammen og træk dem fra det beløb, der rent faktisk gik ind på kontoen.
4. Del resultatet med antal dage. Et dagsbeløb er nemmere at forholde sig til end et månedsbeløb.
5. Flyt opsparingen samme dag, pengene kommer ind — ikke i slutningen af måneden, hvor der sjældent er noget tilbage.
6. Sæt en påmindelse om at gentage øvelsen om et halvt år.

De tre fejl, der vælter et ellers fornuftigt budget

Først er der de ujævne udgifter. Tandlæge, forsikring og studiebøger kommer ikke hver måned, men de kommer. De er ikke uforudsete, de er bare ujævnt fordelt, og løsningen er at dele årets beløb med tolv og sætte den tolvtedel til side hver måned.

Så er der november-fælden: at budgettere efter sin bedste måned. Har du haft ekstra vagter op til jul, er december ikke et retvisende billede af januar.

Og endelig er der engangs-budgettet. Et budget beskriver noget, der flytter sig — satser reguleres, abonnementer stiger, boligudgiften ændrer sig. Et budget, der er lavet én gang og aldrig set på igen, er efter et år en beskrivelse af nogen andens økonomi.

Begynd med de tre kontoudtog

Du behøver hverken app eller regneark. Tre måneders kontoudtog, en overstregningstus og en halv time er nok til at finde dit rigtige rådighedsbeløb — og pointen er, at det skal regnes på udbetalingen, ikke på satsen. Forskellen mellem de to tal er præcis den, de fleste budgetter mangler.