Artikler · 12. september 2022

Investering i vin – Sådan skal du gøre

Når aktierne hopper op og ned så vil man gerne finde alternative måder at investere sine penge på. Der er mange forskellige muligheder i alt fra ejendomme, obligationer og nu også vin. Hvis man finder de rigtige vinårgange, så kan investeringer i vin være mange gange bedre end aktier. Skal du til at starte med at investere i vin, så læs med her i forhold til hvad du skal have tænkt på, inden du starter.

Sådan opbevarer du dine investeringer

Hvis du skal investere i vin, så skal du også vide hvordan de skal opbevares, så de ikke bliver dårlige undervejs. Opbevaring af vin skal f.eks. gøres på den rigtige måde, så du sikre dig, at dine vin bliver bedre med årene og får muligheden for at opnå deres sande potentiale. Der er en del ting, som du selv kan gøre for at minimere risikoen, men der vil altid være en lille risiko for, at det går galt alligevel. Nogle vine kan have fejl fra produktionen, som man ikke nødvendigvis kan tage højde for. Hovedsageligt, så er det tre ting, som du skal være opmærksom på når du opbevarer dine vin:

  1. Stabil temperatur
  2. Ingen sollys
  3. Luftfugtighed, som ikke svinger

Mange har sandsynligvis et kælderrum, hvor der ikke kommer sollys ind, men her skal man dog være opmærksom på temperaturen. Forskellen på sommer og vinter kan være stor, så tjek engang hvor høje temperaturerne er i de forskellige årstider. 

Kig efter rødvin, som kan holde sig i årtier

Når du har styr på hvor dine vine skal være opbevaret, så skal du selvfølgelig også finde de rigtige vin at investere i. Generelt set så er det rødvin og unikke mousserende vine, som er de mest gængse vine, der bliver investeret i. Rødvin er ofte et godt valg, hvis man kan finde en kvalitetsvin, som er blevet lavet i en begrænset mængde, samtidig med, at den har en profil, som bliver bedre med årene. Her vil du få en vininvestering, som bliver mere og mere eftertragtet, som tiden går og dermed også større chance for, at den bliver mere værd. 

Mousserende vine har i lang tid været et eksempel på vininvestering, selvom mange måske ikke har købt dem af den grund. Gode årgange, hvor produktionen har været begrænset har givet mange velhavende lyst til at drikke flere af dem. Det gør også at efterspørgslen stiger år for år, da udbuddet faldet så snart der bliver drukket en flaske mere. Kig efter store, traditionelle vinområder, som f.eks. Champagne eller en god Cava. Her vil der være potentiale for, at vinene stiger i priser hen over årene.