Som så mange andre produkter, så er møbler og inventar til kontoret også hvad man vælger at gøre det til. Du kan selvfølgelig brænde dit budget af på et dyrt, stort og specialedesignet hæve sænkebord. Komplet med en kontorstol udstyret med ægte læder og i et specielt design hvor af der kun findes 2 i verden. Omvendt kan du også spare mange penge på hjemmekontoret, hvis du ved vælge funktioner og produkter som er essentielle for dig. Herunder vil være en række tips til dig, som skal investere i et nyt kontor, men ikke har verdens største budget til dette.
Hæve sænkebord
Okay, du kan selvfølgelig lade være med at købe et hæve sænkebord og så bare købe et almindeligt skrivebord, men dette vil ikke være ergonomisk. Og prisforskellen mellem hæve sænkeborde og skriveborde er de senere år blevet markant formindsket. Faktisk kan forskellen være helt ned til omkring 500 kr., hvilket klart er pengene værd, i hvert fald hvis du sigter efter et ergonomisk kontor til hjemmet. For hæve sænkeborde aktiverer nemlig din krop når du rejser dig op, og på den måde undgår du skader i kroppen og musklerne.
Ergonomisk kontorstol
En ergonomisk kontorstol er et noget vagt udtryk, for hvad præcis er ergonomi og hvad har det med en kontorstol at gøre? Ergonomi skal forstås som et sammenspil mellem mennesket og et givent objekt, hvilket i dette tilfælde er kontorstolen. Så der skal altså være et sammenspil mellem dig og kontorstolen. Hvilket måske ikke nødvendigvis har hjulpet dig, men f.eks. hvis du har ondt i skulderne, så skal du købe en kontorstol med armlæn som kan støtte og aflaste dine arme i løbet af en arbejdsdag, så du undgår sætningsskader over tid. Derfor er det også svært at komme med konkrete råd til hvilken stol du skal købe, fordi det afhænger af dig og din krop. Men der er en et minimum, kontorstol skal kunne køre op og ned, ellers kommer du aldrig til at sidde korrekt i den. Derudover er det bare en ren opgørelse med dig selv.
Brugte kontormøbler
Du kan også vælge at investere i brugte kontormøbler. Når store virksomheder som mærsk eller novo nordisk flytter lokation, så flytter de typisk ikke møblerne med, men hyrer nogen til at fjerne alle kontormøbler. Og der findes virksomheder, som giver disse kontormøbler et nyt liv. De sliber typisk bordene og frisker kontorstolene op igen. På denne måde kan du spare mange penge ved at købe brugt og samtidig gøre noget godt for miljøet.
Jagt tilbuddene
I kontormøbelbranchen er konkurrencen hård, derfor kører mange også med gode tilbud med jævne mellemrum. Du kan f.eks. tilmelde dig et nyhedsbrev, og så ellers bare vente på at det rigtige tilbud tikker ind så du kan slå til.